New Holland nye CR9090 er en kæmpemejetærsker med hele 10,7 meter skærebord og verdens pt. højeste høstkapacitet! CR9090 er en videreudvikling af den prisbelønnet CR9000 serie.
Varifeed-skærebord på 10,7 meter
Samtidig med introduktionen af CR9090 Elevation blev et nyt 35 fods, 10,7 meter Varifeed-skærebord også præsenteret. En stærk rammekonstruktion med højhastigheds heavy-duty knivtræk, større sneglediameter og vindetænder med længere rækkevidde for at sikre, at skærebordet lever op til den nye mejetærskers høje kapacitet.
575 millimeter frem-tilbagejustering af knivpositionen på det nye Varifeed-skærebord kan styres fra mejetærskerkabinen, og den lange vandring giver ubesværet funktion i en lang række forskellige afgrøder og arbejdsforhold.
Den største af alle
Ifølge New Holland er den nye tærsker verdens største, målt på den samlede kapacitet. Udover det enorme skærebord er den nye mejetærsker monteret med en 13 liters Iveco Cursor motor med turbo Compound teknologi. Den store motor på CR9090 Elevation yder 591 hk / 435 kW ved nominelle motoromdrejninger.
Ny generation rotor- og soldkasseteknologi
CR9000 serien benytter sig af Twin Rotor TM-system. Ved at opdele afgrøden i to halvdele, spreder Twin Rotor TM-konceptet afgrøden over de to rotorområder og skaber derved et stort og aktivt arbejdsområde.
CR9090 Elevation udvider dette koncept med justerbare rotorvinger, som kan indstilles i tre forskellige positioner af føreren for optimal udskillelsespræstation i varierende afgrøder og arbejdsforhold. Det bevarer en øget kapacitet og høj kvalitet af halm og kerner, da hastigheden altid er tilpasset den perfekte tærske- og udskillelsesfunktion.
Læs mere om CR9090 i EFFEKTIVT LANDBRUG.